7. juni 2011

Poul Lamb på Skagen Festivalen

Nu er jeg ikke deltager på Skagen Festivalen, da jeg som alle andre er nødt til at vælge af hensyn til pengepungen, men derfor vil jeg da godt omtale den og give nogle anbefalinger til dem, der måtte være i området.
Irsk musik er der meget af, der er endda de legendariske Chieftains. Min erfaring med dem fra Tønder Festivalen er, at de nok er bedagede, men ikke spor gamle. De virker som spilleglade drenge endnu - og kan røre fingrene endnu. De Gyldne Løver, der for alvor introducerede den irske musik i Danmark med deres fordanskninger, kommer også forbi. Tommy Flemming, den tidligere forsanger i DeDannan, er der også, bestemt en fremragende sanger.
Men på denne side vil jeg da lægge et varmt ord ind for den britiske mundharpespiller og sanger Poul Lamb og hans bluesband. The King Snakes. Mark Knopfler sagde om ham, at han får mundharpen til at sidde hvor den skal. Så her er muligheden for at høre godt mundharpespil, ledsaget af en Ray Charles-agtig humor.

Tag en smagsprøve: