21. maj 2011

Hvorfor mundharmonika?

Enhver kan da spille mundharpe! Eller...?
Ja, så er den startet, min blog om mundharmonikaen. De fleste af os har prøvet at sidde med en, da vi var børn og fundet melodier på den, men ellers har den ofte været et foragtet instrument.
Det er ikke retfærdigt, for der er mange gode mundharpespillere, og den kan godt lyde af noget, hvis den bliver spillet ordentligt.
Nogen af os blev tiltrukket af instrumentet, fordi vi spillede guitar, og nogen af vores forbilleder også kunne spille mundharpe. Især er Bob Dylan velkendt af mange med hans mundharpestativ, som sætter ham i stand til at spille guitar og mundharpe på en gang, og han er karakteristisk ved sine mundharpesoloer mellem versene. Denne teknik har været brugt før ham af bluesfolk som f. eks. Jesse Fuller. Især har det nok været interessen for bluesmusikken, der har fået mig til at dyrke mundharpen seriøst ved siden af mit guitarspil.
Så er der også andre genrer, hvor den bruges. Indenfor jazzen har svenskeren Toots Thieleman taget den til virtuose højder, og den er også blevet anvendt til country, og der er omarrangeret klassisk musik for mundharpen. På rockfronten har John Lennon leveret enkle, men effektive mundharperiffs især på de tidlige Beatles-sange, Stones-sangeren Mick Jagger er faktisk en glimrende mundharpespiller og adskillige andre rockgrupper har anvendt den som ekstra stemningsskaber.
Så lad os ikke foragte den.
Velkommen her i dag og fremover - hvad enten du spiller mundharmonika, tænker på at begynde eller bare er nysgerrig.