22. juni 2012

Blues og andet mundharpe på Tønder Festival 2012

Fornyelse af formen

Så er det tid for årets Tønder Festival. Den er præget af fornyelse. Det trykte program har stadig det samme format og størrelse, men det er mere blåligt. Når man læser det igennem, så vil man se, at i stedet for at der skal købes billetter til hver koncert, så er man gået over til det i Festival-Danmark gængse system med et enkeltdagsarmbånd til en enkelt dag og alledagesarmbånd til alle dage. Hallerne og Tønder Gymnasium er nedlagte som scener, men antallet af scener er ikke faldet, for der er på festivalpladsen udover de sædvanlige store telte lavet en friluftscene, et spejltelt og en P4-scene. Med andre ord: det er mere centreret på Festivalpladsen. Kun Kulturhuset ligger afsides, både Visemøllen og Sønderjydsk Museum ligger klods op ad pladsen.
Alt det kan man få detaljeret information om på festivalens hjemmeside. Her vil jeg bare skrive lidt om, hvad jeg synes om musikprogrammet.
Det er bestemt ikke dårligt, også præget af fornyelse uden at Tønder Festivalens folk-profil går tabt. Jeg er nok lidt ærgerlig over, at den festlige Gospel Morning søndag formiddag har ladet livet, det får så være.

Blues

Som sædvanlig er der meget af det keltiske, med især Heidi Talbot Trio og Draw Slow som favoritter.
Man kan høre Dirk Powell og Cedric Watson med ægte Louisiana-musik, både kreolsk og Cajun.
Det var hvad der lige skulle nævnes i forbifarten her på en mundharpeblog, da jeg formoder harpister  også gerne vil høre andre instrumenter ind imellem.Hvis du er interesseret, så læs da mine anbefalinger på min guitarblog og min pianoblog.
På Tønder Festivalen i år er der noget kræs for mundharpeblues elskere. De skal ikke skal snyde sig selv for den hollandske guitarist, mundharpespiller og sanger Hans Theesink, som er en af de bedste til at holde den oprindelige akustiske bluesform i live med sit spil, der er solidt forankret i traditionen og alligevel hans eget og en mørk sangstemme, der fremfører både gamle bluesklassikere og hans egne sange. Bedre akustisk bluesmusik kan næppe findes i dag.
Yderligere besøge Blueskaravanen, en sammensætning af nogle af Danmarks bedste bluesmusikere med amerikaneren Kenny Brown. Der skal også nok komme noget på spil på mundharpe.

Woody Guthrie 100 år

Der skal endda holdes et jubilæum igen i år, denne gang for en afdød person, for det er hundrede år siden at Woody Guthrie blev født. Det bør jo også nævnes her på en mundharpeblog, da han spillede mundharpe på stativ samtidig med guitaren.
Selv om han var alvorligt syg, inden folk revivalet brød ud i starten af tresserne og døde af det inden sønnen Arlo brød igennem med Alices Restaurant, så har han sat sit præg på den moderne folkemusik. Hvem har ikke nynnet med på This Land is Your Land, Deportee, Pastures of Plenty og andre klassikere med andre kunstnere end Woody selv uden at vide, hvem der stod bag disse sange? Han havde sin kunstneriske storhedstid under depressionen i 30'erne, hvor han med andre fattigdomsramte landarbejdere drog mod vest til "paradiset" Californien, der i stedet blev et mareridt. Hans erfaringer blev til sange, som han indsang på de dengang enerådende lakplader, og som siden satte folk som Pete Seeger, Bob Dylan, Joan Baez og Phil Ochs i gang.
Deres ry ramte også Danmark, en håndfuld danske kunstnere har indspillet en CD med hans sange på dansk, som de også vil præsentere ved en optræden lørdag eftermiddag.
Søndag aftens afslutning vil være en hyldestkoncert til jubilaren, med Guthrie Family som ledere. De består af Arlo og hans børn, der med hjælp fra andre af festivalens musikere fejrer deres berømte far og farfar. Det skal nok blive en aften med stribevis af melodier, som mange vil genkende, om ikke titlerne, så når de hører dem.
Så når man har vænnet sig til den nye form, så skal det nok blive en god festival.
Tønder Festivalens program

13. juni 2012

Nogle eksempler på klassisk musik på mundharpe


Jeg skrev et indlæg om klassisk mundharpe, her er nogle prøver på det.
Phillip Achille ved en Last of the Proms i Royal Albert Hall
Buddy Greene giver nogle prøver i Carnegie Hall, New York, på bl. a. Bach Mozarts berømte tyrkiske march for mundharpe og klaver.
Larry Adler spiller Gershwins Rhapsody in Blue.

12. juni 2012

Klassisk musik på mundharpe

En del føler sig tiltrukket af at spille klassisk musik på mundharpe. Forståeligt nok, det er jo en meget givende genre både at spille og lytte til.

Mangel på klassisk mundharperepertoire

Der er så bare ikke ret meget musik oprindeligt skrevet for mundharpe, det meste er kompositioner for andre instrumenter, omarrangeret for mundharpe. Det sætter så også mundharpisten i den samme situation som guitaristen, mandolinspilleren, harmonikaspilleren etc., det meste repertoire er lånt fra andre instrumenters repertoire. Enkelte nyere komponister har komponeret noget for mundharpe, men problemet er, at det ikke er disse komponisters bedste værker. De har været gode komponister i øvrigt, men hvad de skrev for mundharpe var bestillingsarbejde fra mundharpespillere, og de gjorde det halvhjertet med venstre hånd.

Holdningsændring omkring mundharpen

Nu tror jeg dog, at der er ved at ske en ændring i holdningen. Tidligere foragtede instrumenter kommer til ære og værdighed, og mange har indset, at mundharpen har en melankolsk stemning, der passer til visse kompositioner. I grænseområdet til klassisk, filmmusikken, har man hørt italieneren Ennio Morricone udnytte mundharpen sublimt til det skæbnessvangre hævntema i Sergio Leones westernklassiker Once Upon a Time in the West. Så der kan ske at komme lidt gry i komposition for mundharpe.

Gå bare i gang med mundharmonikaen

Så er der jo også kommet god musik ud af at omarrangere for andre instrumenter. Så gå da endelig på jagt efter hvad der findes. Start med de lette ting som f. eks. Beethovens Niende, korsatsmelodien og tidlige Mozart-ting.
Der er nok ingen tvivl om, at dette kræver en kromatisk mundharpe, da klassiske kompositioner meget ofte har løse fortegn og ofte opløser de faste, det er hvad man kalder skalafremmede toner, se Tonesystemet.
Visse klassiske kompositioner egner sig nok også bedst til to mundharper, evt. mundharpebands eller måske i sammenspil med andre instrumenter.
Gå på opdagelse ved at skrive "klassisk musik mundharpe" i Google.
Se nogle videoeksempler på klassisk mundharpe

7. juni 2012

Den daglige øvelse - for begynderen


Mange farer forskrækket sammen, når jeg siger, at de bør øve hver dag, hvis det skal blive til noget. Rolig, jeg siger ikke det skal være hele dagen! Uanset hvilket musikinstrument, som du vil lære at spille, så er den gyldne regel: lidt hver dag er bedre end meget en gang om ugen. Med andre ord: et kvarter hver dag er bedre end flere timer en gang om ugen.

Den svære start på mundharpe.

Netop et kvarter er nok passende for begynderen, for det er uvante bevægelser og en meget uvant vejrtrækning til mundharmonikane, som kroppen skal vænne sig til, det tager tid i starten, og det er hårdt at blive ved i lang tid. Ligesom ved sportstræning skal kroppen vænne sig til det gradvist. Efterhånden må mundharpisten øve længere tid dagligt, men ikke i starten. Begynder kroppen at "protestere" i form af småkramper og stakåndethed, så slut for denne dag. Sørg altid for at sidde i afslappet når du øver.

Kroppens tilvænning til et musikinstrument.

Men netop også det, at kroppen må vænne sig til det, det er en af forklaringerne på, hvorfor det er vigtigt med den daglige øvelse. Når du har øvet dig en dag, så "husker" kroppen stillingen og bevægelserne og indretter sig på gøre dem igen, musklerne der bruges antager de rigtige størrelser og lungerne bliver vant til det. Men går der mere end en dag, så "glemmer" kroppen bevægelserne, og de muskler, der bruges, bliver mindre igen.

Fra storhjerne til lillehjerne.

Oogså hjernen har sin part i det. De ting, som vi skal tænke over at gøre, dem bruger vi storhjernen til, men så har vi lillehjernen til reflekserne, det vi gør som er rutine. Det er da klart, i starten, hvor du lærer at spille mundharpe, så bruger du storhjernen, men jo mere du gør det, jo mere vil det indoptages i lillehjernen. Det sker ved den daglige øvelse. Går der for lang tid, så har lillehjernen glemt det, og så må du igen tage storhjernen i brug.

Så lidt hver dag - bedre end meget en gang om ugen.

4. juni 2012

Ingen mundharpe på jazzfestivalen

Det endelige program for Copenhagen Jazz Festival er nu kommet - ikke noget mundharpe på den, men det er jeg heller ikke som sådan skuffet over. Mundharpen er jo et sjældent instrument i den genre og det navn, som de fleste af os nok tænker på først, når det nævnes, er svenskeren Toots Thilemann. Så ingen grund til at forvente alt for meget med mundharmonika, når en jazzfestival nærmer sig. Der var nok mere grund til skuffelse om det var en bluesfestival.
Men jeg går da ud fra, at mundharpister ligesom andre musikere godt vil høre andet end mundharpe. Der er bestemt gode sager at hente - den brasilianske sanger Milton Nascimento, som er kendt fra sit samarbejde med Paul Simon og Sting, kommmer. Der er også saksofonist Wayne Shorter fra legendariske fusionsband Weather Report og Anouschka Shankar fra Indien, datter af Ravi. Der er mulighed for at høre saksofonisten Lee Konitz - det er bare at gå på opdagelse i programmet.
Ellers kan du læse min anbefaling af festivalens guitarister på Akustisk Guitar og en anbefaling af pianister er på min nystartede Piano - Klaver