7. juni 2012

Den daglige øvelse - for begynderen


Mange farer forskrækket sammen, når jeg siger, at de bør øve hver dag, hvis det skal blive til noget. Rolig, jeg siger ikke det skal være hele dagen! Uanset hvilket musikinstrument, som du vil lære at spille, så er den gyldne regel: lidt hver dag er bedre end meget en gang om ugen. Med andre ord: et kvarter hver dag er bedre end flere timer en gang om ugen.

Den svære start på mundharpe.

Netop et kvarter er nok passende for begynderen, for det er uvante bevægelser og en meget uvant vejrtrækning til mundharmonikane, som kroppen skal vænne sig til, det tager tid i starten, og det er hårdt at blive ved i lang tid. Ligesom ved sportstræning skal kroppen vænne sig til det gradvist. Efterhånden må mundharpisten øve længere tid dagligt, men ikke i starten. Begynder kroppen at "protestere" i form af småkramper og stakåndethed, så slut for denne dag. Sørg altid for at sidde i afslappet når du øver.

Kroppens tilvænning til et musikinstrument.

Men netop også det, at kroppen må vænne sig til det, det er en af forklaringerne på, hvorfor det er vigtigt med den daglige øvelse. Når du har øvet dig en dag, så "husker" kroppen stillingen og bevægelserne og indretter sig på gøre dem igen, musklerne der bruges antager de rigtige størrelser og lungerne bliver vant til det. Men går der mere end en dag, så "glemmer" kroppen bevægelserne, og de muskler, der bruges, bliver mindre igen.

Fra storhjerne til lillehjerne.

Oogså hjernen har sin part i det. De ting, som vi skal tænke over at gøre, dem bruger vi storhjernen til, men så har vi lillehjernen til reflekserne, det vi gør som er rutine. Det er da klart, i starten, hvor du lærer at spille mundharpe, så bruger du storhjernen, men jo mere du gør det, jo mere vil det indoptages i lillehjernen. Det sker ved den daglige øvelse. Går der for lang tid, så har lillehjernen glemt det, og så må du igen tage storhjernen i brug.

Så lidt hver dag - bedre end meget en gang om ugen.

1 kommentar:

  1. Hej Mogens

    Gode råd! Jeg kan tilføje, at det er vigtigt at være tålmodig (med sig selv) i begyndelsen - man kan altid siden blive utålmodig jo.

    Som begynder - når man er kommet sig over den første eufori - vil man være tilbæjelig til at smide "skidtet" langt væk.

    Siden hen må man godt være mere utålmodig - så har man nemlig noget at ha' det i. Til gengæld sker fremskridtene langsommere. Der kræves altså mere øvetid, jo bedre man er. Så på den måde bliver det "sværere" jo længere man er i forløbet.

    Blot min erfaring efter at have spillet i 6 år.

    Jeg begyndte at spille mundharmonika i en alder af 58 - det er aldrig for sent.

    Mvh
    Knud

    SvarSlet