31. maj 2011

Den diatoniske standardharpe.

Billede af den oprindelige ti-hullers standard mundharpe, Marine Band
Den oprindelige model, Marine Band
Der findes flere typer mundharmonikaer, som jeg her vil præsentere i kommende indlæg især med henblik på, at du måske står og skal tage stilling til hvilken en du skal købe.

Den i dag omtalte type er diatonisk, det vil sige, at den kun har de toner, der hører til en enkelt skala og derfor i udgangspunktet kun kan spille i den toneart. Der er dog udviklet teknikker, der kan få den til at spille i mere end det.
Den har ti huller, og hvis du sidder med C-dur harpen, så har den C-durskalaens toner fordelt på de ti huller.
Som alle andre mundharper er der to toner per hul, en for blæs og en for indsugning af luft. Den kaldes ofte Marine Band typen, fordi den første meget brugte af slagsen var Marine Band fra musikselskabet Hohner, som du også ser på billedet. Den var designet af marchkomponisten John Philip Sousa, der opkaldte den efter sit orkester. Dens fordeling af tonerne er også i dag standard på denne type mundharmonika, så du kan roligt regne med, at har du sådan en, så passer det med tonefordelingen.

Dens anvendelse.

Denne mundharpe anvendes i blues, folk, country og rock, så hvis du vil dyrke de genrer, så skal du have en sådan.
Da det var et lille nemt instrument at have i lommen, var det ofte brugt af omstrejfere og tiggere. Ofte spillede man dansemelodier på den, hvis der ikke var en violinspiller til stede.
Det blev så også taget op af bluesfolk, en af de kendteste er Sonny Terry, der dannede par med guitaristen Brownie McGee og spillede sammen med adskillige folke- og bluessangere. Desuden kan man nævne Sonny Boy Williamson.
Da blues i efterkrigstiden blev elektrisk bandmusik i Chicago blev mundharpen snart et standardinstrument. I Muddy Waters' band var det Little Walter, der leverede lyden af den.
Også i countrymusikken har den haft sin plads. Det legendariske show Grand Ole Opry havde i 30'erne den farvede harpist DeFord Bailey, som spillede med alle de kendte. Siden er det nok især Charlie McCoy, som man forbinder med country-mundharpe.
Mundharpen gik ind i rockmusikken. John Lennon leverer nogle enkle, men effektive riffs på Beatles-hits som Love Me Do, I Should Have Known Better og Please, Please Me. Ellers var det især Stones-sangeren Mick Jagger, der stod stærkt på mundharpe i tresserne - og den anvendes meget ofte som ekstra stemningsskabende element i rocknumre også i dag.
Vi skal så heller ikke glemme folkesangerne og især Bob Dylan, der populariserede den med sit fræsende spil. Han brugte det trick at have den på et stativ, så han kunne blæse den samtidig med at han spillede guitar. Det er blevet brugt af adskillige siden ham.

Er det den mundharpe, du skal have?

I alle disse sammenhænge er det denne ti-hullede mundharpe med enkeltblade der anvendes, så er bare en af dem din boldgade, så er det din mundharpe. Da du formodentlig vil spille i mere end en toneart, skal du have mere end en. Start med C-harpen, da det meste undervisningsmateriale går ud fra den, og start med en billig, for du kan roligt regne med, at du i starten vil slide dem hurtigt ned.
Hvis du skal spille sammen med guitarister, så giv topprioritet til at købe D, A og E-harpen derefter. Hvis du skal spille sammen med pianister, så giv F og D høj prioritet ved køb.
Du vil snart komme til at spille enkle små melodier på den, men til så godt som alle de ovennævnte genrer bruger man teknikken med at "bøje" tonen ved hjælp af at trække tungen tilbage i munden. Den kræver noget øvelse, men da det er en vital del af de nævnte genrer, bør du tage udfordringen op.

Så vil jeg da også lige tilføje til sidst, at de i dag kan fås i mol-tonearter.