1. juni 2011

Harpepositioner?

Hvis du allerede har skaffet dig en diatonisk ti-huls mundharpe og har villet lære noget om den, så er du stødt ind i nogle begreber, som virker slørede i første omgang.
En af dem kan være positionerne. På engelsk taler man om det som straight harp og cross harp, som er lig med første og anden position. Det er hvad der sætter mundharpespilleren til at presse flere tonearter ud af den diatoniske mundharpe. Første position, straight harp, er lige ud ad landevejen, hvor melodien overvejende ligger i de fire midterste huller og i nøjagtig den toneart, som mundharpen er stemt i.

Cross harp

Cross harp, anden position, er den, der anvendes af blues- og rockharpister - fordi det har den for dem rigtige lyd, og fordi den særlige teknik med at "bøje" tonen kun kan lade sig gøre med sugetoner. Denne bøjning af tonen udfylder også de manglende toner i de første tre huller af denne mundharpetype, og tonearten er nu den toneart, der ligger fem toner over din mundharpes officielle, hvis det er c, så er det altså i g-dur., se Tonesystemet. Det kræver øvelse, og det er strengt i starten, fordi der er mange sugetoner - men er du til blues og/eller rock, så må du gøre indsatsen.

Tredje - og så videre

Så er der en tredje position, der ligefrem sætter dig i stand til at spille en mol-toneart på din dur-harpe. Den er ikke så tung som anden position, men kræver dog lidt omtanke. Med den kan du spille mol af den såkaldte modale type, altså gamle sange som Greensleeves og What shall we do with the drunken sailor. Den ligger et trin over mundharpens officielle, på en C-harpe altså d-mol, se Tonesystemet.
De meget garvede mundharpespillere kan presse yderligere positioner ud af den, det siges at nashvilleharpisten Charlie McCoy er oppe på seks. Så langt er jeg aldrig selv nået.
Har du lige købt din mundharpe, så råder jeg dig til i starten at spille melodier du kender i første position for at blive fortrolig med dit instrument og blæseteknikken. Jeg vil i senere indlæg forklare de andre positioner.