18. maj 2012

To måder at blæse enkelttoner på

Der er to måder, som man kan blæse en enkelttone på mundharpen, sådan så nabotonerne ikke blæser med. De kræver begge to øvelse. Ingen kan sige, at den ene er sværere end den anden, det er der delte meninger om, det kan også have noget at gøre med vores forskellige mundfysik.
De har så hver deres fordele.

Indsnævring af læberne.

Den ene metode - ofte kaldet pucker i engelsksprogede mundharpelærebøger - går ud på, at man presser læberne sammen og spidser munden, næsten som når man fløjter, bare ikke så snævert. Her må man prøve sig frem. Blæs en tone på mundharpen og hvis en af nabotonerne klinger med, så må du snævre mere ind. Bliv ved med det indtil den ene tone klinger rent og helt alene.
Denne metode bruges for det meste på diatoniske mundharper, da den gør det muligt med den især i blues meget brugte bending teknik, hvor man bøjer en tone nedad med tungen. Øv at spille en enkelttone på denne måde.

Tungeblokering

Den anden metode går ud på, at man bare lader læberne være afslappet og lader tungen blokere de toner, som ikke skal klinge med. Den kræver også øvelse. Du må øve dig og føle dig frem med, hvor den tone, der skal blæses ligger i din mund og så finde ud af at blokere de andre med tungen.
Den bruges for det meste på de kromatiske mundharper. Den gør det muligt at lave flerstemmigt spil på mundharpen, da man så kan fjerne tungeblokeringen på de toner, som gerne må klinger med. Det kan blive toner med en oktavs mellemrum, som lyder godt sammen, her vil det være to huller imellem tonerne, der blokeres.

Konklusion.

Finder du ud af, at den ene af metoderne kan du slet ikke, den anden kan du finde ud af, så er det i orden. Det kan indebære, at du må opgive en del af mundharpeverdenen for en anden, men det betyder ikke total opgivelse. Det kan være, at du så f. eks. skal spille jazz i stedet for blues eller omvendt.
Kan du dem begge to efter noget øvelse, så vil du have flere muligheder på mundharpen end de fleste.