Det er blevet meget almindeligt at notere musik for mundharpen i et såkaldt tablatur. Nu har jeg godt nok en side her om nodelæren, men da meget undervisningsmateriale for mundharpen er skrevet på tablatur er det godt at kende det.
Især på diatoniske mundharper er det en notationsform, der kan have sine fordele. Ikke at blive fri for at læse noder, det kan i mange sammenhænge være en fordel, men nodeskriften kan være akavet til diatoniske instrumenter, for så skal man til at tænke i andre noder, når man tager et instrument op i en anden toneart.
Tablaturet til mundharpe er egentlig meget enkelt. Mundharpens huller er nummererede fra venstre mod højre (husk at vend den rigtige side opad!), og da der er mange typer mundharper vil der ofte stå type ovenover tablaturet. Så angiver det først taktarten, de lodrette streger viser hvor takten går (se Rytmelæren). Så angives melodien ved, at der står hulnummer og pilen ovenover peger opad, hvis der skal blæses og nedad, hvis der skal suges ind.
Her ser du et tablatur til Mester Jakob for den ti-hullede diatoniske mundharpe:
I nogle materialer angives blæs med et + og sug med et -, der er også dem, der angiver sugetoner med en ring omkring tallet, men denne her med pilene er så vidt jeg kan skønne den mest udbredte.
I bluesmundharpe, hvor man bruger den særlige teknik at "bøje" tonen ved hjælp af en tungebevægelse, angives en bøjet tone med en bøjet pil.
På den kromatiske mundharpe kan det være fint at lære nodeskriften og hvordan de ligger på den, men det betyder ikke, at tablatur er ubrugeligt. Her kommer bare det, at der er den lille tap på siden, som hæver tonerne en halvt trin op, når den trykkes ind. For at angive det har man en lille vandret pil til højre for den lodrette pil, der angiver et tappen skal trykkes ind.
Her ser du Mester Jakob for den 16-hullede kromatiske mundharpe, hvor én tone f bliver hævet til fis ved at trykke ind.
Det har været sagt, at svagheden ved tablatur er, at det ikke kan angive rytmen. Denne ulempe er afhjulpet her ved det første tablatur vi så ved at have nogle nodestave under pilene, ved det andet ved at melodien står på noder ovenover tablaturet. Så om ikke andet, så lær i hvert fald nodeværdierne, se Rytmelæren.
Især på diatoniske mundharper er det en notationsform, der kan have sine fordele. Ikke at blive fri for at læse noder, det kan i mange sammenhænge være en fordel, men nodeskriften kan være akavet til diatoniske instrumenter, for så skal man til at tænke i andre noder, når man tager et instrument op i en anden toneart.
Tablaturet til mundharpe er egentlig meget enkelt. Mundharpens huller er nummererede fra venstre mod højre (husk at vend den rigtige side opad!), og da der er mange typer mundharper vil der ofte stå type ovenover tablaturet. Så angiver det først taktarten, de lodrette streger viser hvor takten går (se Rytmelæren). Så angives melodien ved, at der står hulnummer og pilen ovenover peger opad, hvis der skal blæses og nedad, hvis der skal suges ind.
Her ser du et tablatur til Mester Jakob for den ti-hullede diatoniske mundharpe:
I nogle materialer angives blæs med et + og sug med et -, der er også dem, der angiver sugetoner med en ring omkring tallet, men denne her med pilene er så vidt jeg kan skønne den mest udbredte.
I bluesmundharpe, hvor man bruger den særlige teknik at "bøje" tonen ved hjælp af en tungebevægelse, angives en bøjet tone med en bøjet pil.
På den kromatiske mundharpe kan det være fint at lære nodeskriften og hvordan de ligger på den, men det betyder ikke, at tablatur er ubrugeligt. Her kommer bare det, at der er den lille tap på siden, som hæver tonerne en halvt trin op, når den trykkes ind. For at angive det har man en lille vandret pil til højre for den lodrette pil, der angiver et tappen skal trykkes ind.
Det har været sagt, at svagheden ved tablatur er, at det ikke kan angive rytmen. Denne ulempe er afhjulpet her ved det første tablatur vi så ved at have nogle nodestave under pilene, ved det andet ved at melodien står på noder ovenover tablaturet. Så om ikke andet, så lær i hvert fald nodeværdierne, se Rytmelæren.
