søndag

Musikteori - volapyk eller gavnlig viden?

Det er ikke kun nybegyndere, der stiller overskriftens spørgsmål, det kommer også fra nogen, der har været i gang i kortere eller længere tid.

Lidt erfaringer fra undervisning.

I min egen undervisning har jeg oplevet at få spørgsmål, der er relateret til musikteorien, det stilles på begynderhold især af nogen, der har spillet et andet instrument før. Både jeg selv og andre lærere svarer efter bedste evne, vi kender jo godt svarene. Det vanskelige kan være at forklare det, så begyndere kan fatte det, især begyndere, der ikke har spillet noget andet instrument før. Her er det at mange står af og fristes til at besvare overskriftens spørgsmål med: volapyk!

Kan vi ikke bare spille løs på mundharpen?

Holdningen er ofte, at man behøver da ikke al den tørre viden, kan man ikke bare spille?
Jeg vil svare ja til sidste sætning, og især i starten må det være sådan. Måske forstår du ikke i starten, hvorfor det hedder dur, hvorfor man bruger A-harpen til en blues i E-dur o. l., men tænk ikke for meget over det i den fase, bare godtag det og lær melodierne.
Sagt med et billede: når du finder vej ved hjælp af et kort, så tænker du ikke over, hvorfor vejene har fået det navn de har eller hvorfor husene er bygget der hvor de er. Du godtager at vejene går der hvor de er. Når du er blevet kendt i kvarteret, så kan du begynde at finde ud af dets historie, hvordan gaderne opstod, og hvad fremtiden for kvarteret er.
Sådan må det at finde vej til at spille tages i starten - for den sags skyld også ved mange nye skridt, når man er blevet øvet i at spille.

Musikteorien som gavnlig viden.

Den anden side af sagen er, at musikteori kan være nyttig viden - i mange tilfælde endda nødvendig viden. Vi kommer længst på et musikinstrument med en vis forståelse - den kommer ikke på en dag, men spil løs også før forståelsen er kommet. Mange stopper, fordi de stirrer sig blinde på, hvad de ikke forstår - mit bedste råd er: glem det! Hvad du ikke fatter i dag, fatter du måske i morgen, og du kan spille løs før det.
Lad mig nævne nogen eksempler på, hvor musikteorien er nyttig:
Improviserede soloer. Er du en af dem, der vil dyrke improviseret solospil, som det kendes fra de rytmiske genrer, så er det absolut nødvendigt at kende skalaerne, og hvilke akkorder de hører til for at vide, hvad der går i de forskellige akkordskift.Den kromatiske mundharmonika. Når man spiller på den, der det gavnligt at kunne forstå hele systemet med halvtone trin og afledte toner.
Det var bare eksempler - jeg håber, at de viser, at musikteori i hvert fald ikke er ubrugelig.

Et lille slutord: forvent ikke, at instrumentalundervisning giver dybdegående indføring i musikteori. Ellers ville der slet ikke blive tid til at lære at spille. Musikteori i den forbindelse vil ofte være det rent og skært nødvendige. Er du interesseret i dybtgående indføring, så meld dig hellere på et musikteorihold på aftenskolen ved siden af din nundharpeundervisning eller læs en større bog om musikteori.

Eller lær det fra denne her glimrende web-indføring: Musikipedia - Teori

torsdag

Mundharpen på stativ

Bob Dylan blæser i mundharpe på stativ
Bob Dylan blæser i mundharpen
Mange af os omkring min alder og op til cirka ti år ældre er blevet sat i gang med mundharpespillet af Bob Dylan og andre lignende samtidige sangere, der havde sat en den på et stativ, der så hang på skuldrene, se billedet af Dylan her til venstre. Det var vi mange, der også ville gøre efter, og disse harpestativer kunne jo købes - og kan stadig købes i dag.

Vil du forsøge det? Det kræver noget øvelse, og jeg anbefaler, at du i hvert fald først bliver rutineret på de to instrumenter hver for sig i første omgang. Det betyder så, at du også skal til at lære guitar, men kan du allerede det, så er det jo fint.
Det er jo også meget almindeligt, at guitarister, der dyrker blues, også har mundharpen som bi-instrument, mange af dem med stativ ligesom Dylan.
Når du kan guitaren og mundharpen, så kan mundharpestativet købes, og forsøg så. Det er akavet i starten, men som alt andet kommer det med øvelsen.

Hvad guitaren angår, så besøg min blog Akustisk Guitar.

onsdag

Dobbeltblads diatonisk mundharpe

En af de mange mundharper med dobbeltblad på markedet
En dobbeltblads mundharpe
Denne type mundharpe er det egentlig svært at give nogen entydig beskrivelse af. Der har ikke dannet sig en standard, som der har med den ti-hullede harpe, billedet her er bare et eksempel på, hvordan de kan se ud.
Det er ofte også en variant af den, som flere af os har haft som barn, bare i legetøjsversionen. Den er ligesom sin standardbror diatonisk, det vil sige, at den kun kan spille i en toneart, skal man spille i flere, så skal man have mere end en.

Men fællesnævneren for dem alle er, at hver tone der blæses eller suges er med to metaltunger i stedet for en. Det gøres på to måder:
  1. Oktav-mundharpe. De to blade er den samme tone, men med en oktavs afstand. Det gør tonen mere fyldig, samme effekt som udnyttes på mange strengeinstrumenter med dobbeltstrenge. f. eks. den tolvstrengede guitar.
  2. Tremolo-mundharpe. De to blade har præcis den samme tone, men med en lille forskel på dem, der får tonen til at bæve. Det kaldes tremolo-effekt og den type mundharpe kaldes så også tremolomundharpe. Den samme effekt kan gøres med håndbevægelser på de andre mundharper, der har det fordelen, at man selv bestemmer, hvornår man vil spille med tremolo.
Som sagt, der er ikke nogen standard, de findes i mange former og design. Dem, der anvender mundharpen til europæisk folkemusik og etnisk musik sværger til denne mundharpetype, og er man mundharpeentusiast, så kan den bestemt være en af de mange redskaber i kassen, men vil man dyrke blues og rock, så skal det ikke være den.

Her er en irsk folkemelodi spillet på den type mundharpe:

mandag

Pas på din mundharpe.

Selv om mundharpe er en forholdsvis billig fornøjelse, så kan den snart blive dyr hvis din mundharpe ikke holder særlig længe af gangen og du skal købe en ny hele tiden. Så uanset hvilken mundharpetype du bruger, så pas godt på den.

Behold den i etuiet.

Billede af mundharpe etui
Mundharpeetui
De fleste mundharper er i et etui, når man køber dem. Lad dem være der, når du ikke bruger den. Her er den bedst beskyttet mod temperatursvingninger, der kan ændre metaltungernes stemning, og mod fugtighed, der kan forkorte deres levetid. Om du har købt en mundharpe uden etui, så køb et - de kan købes i de musikforretninger, der fører mundharper og koster ikke en herregård. Det kan snart komme til at koste en herregård uden det.


Bank den mod en hånd efter brug.

Når du har øvet på den eller spillet til andres fornøjelse, så bank den let mod den ene hånd, ikke så hårdt at den går i stykker, men så fugtigheden fra dit mundvand rystes ud af den. Det hober sig snart op inde i den. Det kan også være en god ide - især hvis den er delvis af træ - at tage en tandbørste, som du ikke bruger til bisserne mere og børste hen over hullerne.

Vogt den mod udsving.

Den kan snart få forkortet levetiden, hvis den udsættes for store temperatursvingninger. Så lad den ikke ligge i nærheden af radiatorer og hav den godt pakket ned, hvis du skal have den med ud.

Ved overholdelse af disse ting skulle din mundharmonika holde længe nok til, at det ikke ruinerer dig at købe en ny af og til. De lever jo ikke evigt, så det kan ikke undgås - men du kan undgå, at det sker for tit. En fremragende indføring er Mundharpe for begyndere

fredag

Køb af diatonisk mundharmonika

Sommetider har Tiger-butikkerne en mundharpe liggende til sølle tyve kroner, men jeg må sige: den er ikke god. Den kan kun købes i en toneart og holder ikke særlig længe - og adskillige af tonerne er så seje at blæse, at det helt sikkert vil få de fleste til at miste interessen.
Hold dig til musikbutikkerne - og naturligvis skal din første mundharpe også være billig, for i starten vil du hurtigt slide den op og med for dyre mundharper kan den ellers forholdsvis billige fornøjelse som mundharpespil er blive en dyr fornøjelse. I musikbutikker, der fører mundharper, har de en lille blæsebælg, der kan spille alle tonerne igennem. Sørg for at få lov at høre, om alle tonerne fungerer ved hjælp af denne tingest, inden du køber.
Da det meste undervisningsmateriale om diatonisk mundharpe går ud fra c-dur, vil jeg råde dig til at starte med en mundharpe i den toneart. Find så en af de billige, der er gode til prisen. Et mærke, som er billigt, men alligevel godt, er Huang. Selveste Stevie Wonder sværger endda til dette mærke, så helt dårligt er det næppe.
Men om du foretrækker andre mærkers klang, det er så en smagssag.
Det gamle hæderkronede Hohner kan bestemt endnu. Hvis du bliver ved med at synes, at det er sjovt at spille mundharpe, så kan du gå over til de dyrere - og så har du helt sikkert også fået træning i at blæse på en måde, der ikke slider dem så hurtigt op.
Så skal du bestemt også have i andre tonearter - ideelt set i dem alle, men da du næppe har råd til at købe dem alle på en gang, så prioriter. Spiller du med guitarister, så køb udover c-harpen først d-dur, a-dur og g-dur. Spiller du med tangentspillere, vil jeg udover de allerede nævnte også sætte en f-harpe højt.
Som altid når du handler: brug hovedet.

onsdag

Harpepositioner?

Hvis du allerede har skaffet dig en diatonisk ti-huls mundharpe og har villet lære noget om den, så er du stødt ind i nogle begreber, som virker slørede i første omgang.
En af dem kan være positionerne. På engelsk taler man om det som straight harp og cross harp, som er lig med første og anden position. Det er hvad der sætter mundharpespilleren til at presse flere tonearter ud af den diatoniske mundharpe. Første position, straight harp, er lige ud ad landevejen, hvor melodien overvejende ligger i de fire midterste huller og i nøjagtig den toneart, som mundharpen er stemt i.

Cross harp

Cross harp, anden position, er den, der anvendes af blues- og rockharpister - fordi det har den for dem rigtige lyd, og fordi den særlige teknik med at "bøje" tonen kun kan lade sig gøre med sugetoner. Denne bøjning af tonen udfylder også de manglende toner i de første tre huller af denne mundharpetype, og tonearten er nu den toneart, der ligger fem toner over din mundharpes officielle, hvis det er c, så er det altså i g-dur., se Tonesystemet. Det kræver øvelse, og det er strengt i starten, fordi der er mange sugetoner - men er du til blues og/eller rock, så må du gøre indsatsen.

Tredje - og så videre

Så er der en tredje position, der ligefrem sætter dig i stand til at spille en mol-toneart på din dur-harpe. Den er ikke så tung som anden position, men kræver dog lidt omtanke. Med den kan du spille mol af den såkaldte modale type, altså gamle sange som Greensleeves og What shall we do with the drunken sailor. Den ligger et trin over mundharpens officielle, på en C-harpe altså d-mol, se Tonesystemet.
De meget garvede mundharpespillere kan presse yderligere positioner ud af den, det siges at nashvilleharpisten Charlie McCoy er oppe på seks. Så langt er jeg aldrig selv nået.
Har du lige købt din mundharpe, så råder jeg dig til i starten at spille melodier du kender i første position for at blive fortrolig med dit instrument og blæseteknikken. Jeg vil i senere indlæg forklare de andre positioner. En fremragende indføring er Mundharpe for begyndere