Basmundharpe

Basmundharpe

I et band hører der som regel en bas med, hvad var jazzbandet uden kontrabassen eller rockbandet uden el-bassen?

Præsentation af basharpen

Det må så også siges at gælde et mundharmonikaband. Til dem hører der så den såkaldte basmundharpe, som du kan se blive betjent på billedet. Ja, den er lang og stor, for når det er dybe toner, der skal spilles, så skal metaltungerne inden i den også være store. Til med vil man jo gerne i sammenspilssammenhæng have, at den skal kunne spille i alle tonearter - ikke så sært at den er stor.

Der er ikke nogen fast standard, billedet må ses som eksempel.

Hvad basmundharpen kræver

Fælles er, at de ligger dybt i tonelejet, de lave registre til venstre på klaverets tangenter, og de har den samme opgave i harmonikabandet som andre basinstrumenter har i deres sammenhænge - kontrabas, el-bas, tuba, fagot, bas-klarinet o. l. - at de lægger en bund med en bas. Derfor skal udøveren af denne mundharpe også lære at spille enkelttoner, det er endda også lettere på denne end de gængse melodiharper, for hullerne er større. Så skal der læres at lave vekselbas, basløb ved akkordskift, gående bas, boogie woogie bas og alt hvad udøvere af basinstrumenter nu skal lære.

Notation for basmundharpen

F-nøglen

Her kan det godt noteres ned i mundharpetablatur, der skal så bare angives på det, hvad type basharpe det er. Når det skrives ned på noder, må man anvende den såkaldte f-nøgle, som bruges til at notere venstre hånd på klaveret og dybtliggende instrumenter. 

Der kan også anvendes becifringstegn, bogstavangivelser af akkorder, det gør man med mange andre basinstrumenter, så skal der læres, hvordan man vælger bastoner ud fra disse.

Det er ikke lige den allerbilligste mundharpe der findes, den der vil være udøver af den må være beredt på en udskrivning. De anvendes så også næsten kun til mundharpebands, men folkesangerne Gordon Lightfoot og Paul Simon har da på nogle af deres indspilninger anvendt den.

Swing it, mr. Bassman!