Basmundharpe

Basmundharpe

I et band hører der som regel en bas med, hvad var jazzbandet uden kontrabassen eller rockbandet uden el-bassen?

Præsentation af basharpen

Det må så også siges at gælde et mundharmonikaband. Til dem hører der så den såkaldte basmundharpe, som du kan se blive betjent på billedet. Ja, den er lang og stor, for når det er dybe toner, der skal spilles, så skal metaltungerne inden i den også være store. Til med vil man jo gerne i sammenspilssammenhæng have, at den skal kunne spille i alle tonearter - ikke så sært at den er stor.

Der er ikke nogen fast standard, billedet må ses som eksempel.

Hvad basmundharpen kræver

Fælles er, at de ligger dybt i tonelejet, de lave registre til venstre på klaverets tangenter, og de har den samme opgave i harmonikabandet som andre basinstrumenter har i deres sammenhænge - kontrabas, el-bas, tuba, fagot, bas-klarinet o. l. - at de lægger en bund med en bas. Derfor skal udøveren af denne mundharpe også lære at spille enkelttoner, det er endda også lettere på denne end de gængse melodiharper, for hullerne er større. Så skal der læres at lave vekselbas, basløb ved akkordskift, gående bas, boogie woogie bas og alt hvad udøvere af basinstrumenter nu skal lære.

Notation for basmundharpen

F-nøglen

Her kan det godt noteres ned i mundharpetablatur, der skal så bare angives på det, hvad type basharpe det er. Når det skrives ned på noder, må man anvende den såkaldte f-nøgle, som bruges til at notere venstre hånd på klaveret og dybtliggende instrumenter. 

Der kan også anvendes becifringstegn, bogstavangivelser af akkorder, det gør man med mange andre basinstrumenter, så skal der læres, hvordan man vælger bastoner ud fra disse.

Det er ikke lige den allerbilligste mundharpe der findes, den der vil være udøver af den må være beredt på en udskrivning. De anvendes så også næsten kun til mundharpebands, men folkesangerne Gordon Lightfoot og Paul Simon har da anvendt den på nogle af deres indspilninger.

Swing it, mr. Bassman!

Fordelen ved at kunne spille klaver

Professionelt uddannede musikere eller andre former for professionelle musikmennesker (dirigenter, arrangører, kompnister osv.) har haft obligatorisk klaverspil i deres uddannelse. Det er ikke uden grund, også amatørmusikere og semi-professionelle har god grund til at overveje at lære klaver i et vist omfang, et større omfang om det skal være bi-instrument eller måske hovedinstrument, men et mindstemål som de professionelle.

Årsagen til klaverets position i vores musikliv

Klaveret er det eneste instrument, der dækker hele det toneområde, der er til rådighed i vestlig musik.

• Disse toner ligger spredt ud i en overskuelig række på klaviaturet.
• Forskellen på stamtoner og afledte toner er synlig, da det er henholdsvis de hvide og sorte tangenter, se Tonesystemet.
• Hver tone er kun ét sted på klaviaturet.

Derfor bruges det også, når der skal komponeres eller arrangeres for bands og større orkestre, for alle instrumenters toneområde er på klaviaturet. Komponisten/arrangøren skal bare vide, hvor hvert instruments toneområde ligger.
Derfor bruges det også ved korsang, når der skal arrangeres for kor ligger hver type af menneskestemme også inden for klaverets store omfang, arrangøren skal bare kende dette omfang og når tonerne skal angives for korsangerne er de lette at finde og høre på klaveret.

Gavnligheden for mundharpister

Også instrumentalister, herunder mundharpister, kan have glæde af at kunne klaverspil i et vist omfang. Så skal man nok få lært noder og skalaer.
Der skelnes ofte mellem akkordinstrumenter, melodiinstrumenter og basinstrumenter. Klaveret giver den fordel, at her lærer man det hele:

1. At spille en melodi og improvisere over den.
2. At spille akkorder og sætte dem sammen, ledsage sang og melodiinstrumenter.
3. At lave en basgang som underlægning til det hele.

Melodi- og nodekendskab.

Melodi på klaveret foregår efter noder, det kan være gavnligt for mundharpister, især hvis man spiller kromatisk mundharpe. På klaveret får du dem lært, og du får en oversigt over tonesystemet, som kan være en stor hjælp. Også på diatonisk mundharpe kan det være godt at kende de skalaer, som hver enkelt harpe er baseret på og hvad man spiller i forskellige positioner.  Med klaverspil har du fået et overblik, der måske kan være en hjælp.

Akkordkendskab

Akkorder på klaveret er ikke noget med at springe over, hvor gærdet er lavest. Her må man lære, hvad en akkord består af og sætte den sammen efter den viden, når man ser akkordangivelsen. Måske lidt besværligt men på længere sigt en fordel, for så ved man hvad en akkord består af. Det kan også være en fordel, når man spiller et melodiinstrument, især hvis man skal improvisere over en akkordfølge, som man gør i jazz.
Så kan det jo også ske, at du ender med at spille akkordharmonikaen i et mundharpeband. Her er akkorderne angivet på bestemte åbninger med flere toner, men det kan være godt at kende, hvordan de sættes sammen.

Basspil

Dette er måske umiddelbart ikke så relevant for mundharpen. Dog, hvis du i et mundharpeband ender med at spille basmundharpen, så er det godt at du kender til at sætte en basgang sammen til en melodi og at kende f-nøglens nodesystem til de dybe toner.

Så må vi da heller ikke glemme, at hvis du vil lave noder på din computer, så gøres det ofte med et pianokeyboard tilsluttet. Her kommer man ikke uden om det gavnlige i at kende det.

Sidder du nu og tænker, at du vil lære at spille klaver i et vist omfang? De fleste oplysningsforbund har undervisning i det, se deres kataloger eller hjemmesider. Hvis du allerede har lært noder i forbindelse med dit mundharpespil, så er det fint, så kan du noderne for højrehåndens vedkommende på klaveret. Du skal så bare lære hvor de ligger på tangenterne.
Jeg har netop startet en pianoblog

Mundharmonikabands

Fra tid til anden dannes der mundharpebands. De dannes ofte af mundharpespillere, der har fundet sammen om deres fælles interesse.
Den almindeligste sammensætning er trioen, hvor melodien bæres af en helt almindelig mundharpe - det kan være en diatonisk eller kromatisk, det sidste er almindeligst. Resten af trioen er to specielle mundharper - akkordmundharpen og basharpen.

At starte et mundharpeband

Hvis du vil starte en mundharpetrio med et par andre mundharpevenner, så vil det være en indgang til den fornøjelse, som sammenspil med andre musikere altid er, men om du skal være akkordspilleren eller basspilleren, så vær beredt på, at den billige fornøjelse, som mundharpe ellers er, vil blive noget dyr. De to typer mundharper er nemlig dyrere end de ordinære. Selv den kromatiske, der overstiger de diatoniske i pris, er billigere.

De to specielle mundharper

De to mundharmonikatyper præsenteres i særskilte indlæg, men her skal kort siges, at akkordmundharpen er en mundharpe, hvor der kan spilles en hel akkord, en harmoni. Den har den plads i mundharpetrioen, der i andre bands for det meste tilkommer guitar og/eller piano, men også af og til banjo, ukulele, el-orgel mv.
Basharmonikaen er en større mundharpe med dybe toner, der som navnet siger ligger i baslejet, og den spiller bassen ved sammenspil. Med andre ord: den har den plads i mundharpebandet, som i andre bands tilkommer en kontrabas, el-bas, tuba mv.
Har du råd og lyst til det, så gør det. Jeg ville bare forberede dig, så du ikke besvimede ved at se priserne på disse særlige mundharper.

Repertoiret for et mundharpeband

Repertoiret for sådan et specielt band kan være meget varieret. Det er almindeligt med populærmelodier og folkesange, men der findes også klassisk musik omarrangeret for denne besætning. Her kan det ske, at man udvider det til en kvartet med en ekstra melodi-mundharpe, fordi dette repertoire ofte kræver tostemmighed.
Nogle harmonikabands har også lagt sig op ad jazzen, hvor den melodibærende mundharpe derfor også skal improvisere. Det kan være en givende musik at spille, ligesom den klassiske, men så skal du lære improvisation. Nu findes der også godt materiale om det efterhånden.
Som ved al anden sammenspil er reglerne her: hold takten og lyt til hinanden, overdøv ikke hinanden. Husk især, at melodien skal kunne genkendes.
Harmonikabands havde en gylden periode i den tidlige efterkrigstid. Nogle af de populæreste hed Harmonica Rascals og  Harmonicats. De sidste kan du høre på videoklippet hernede med en ragtmemelodi: