Fordelen ved at kunne spille klaver

Professionelt uddannede musikere eller andre former for professionelle musikmennesker (dirigenter, arrangører, kompnister osv.) har haft obligatorisk klaverspil i deres uddannelse. Det er ikke uden grund, også amatørmusikere og semi-professionelle har god grund til at overveje at lære klaver i et vist omfang, et større omfang om det skal være bi-instrument eller måske hovedinstrument, men et mindstemål som de professionelle.

Årsagen til klaverets position i vores musikliv

Klaveret er det eneste instrument, der dækker hele det toneområde, der er til rådighed i vestlig musik.

• Disse toner ligger spredt ud i en overskuelig række på klaviaturet.
• Forskellen på stamtoner og afledte toner er synlig, da det er henholdsvis de hvide og sorte tangenter, se Tonesystemet.
• Hver tone er kun ét sted på klaviaturet.

Derfor bruges det også, når der skal komponeres eller arrangeres for bands og større orkestre, for alle instrumenters toneområde er på klaviaturet. Komponisten/arrangøren skal bare vide, hvor hvert instruments toneområde ligger.
Derfor bruges det også ved korsang, når der skal arrangeres for kor ligger hver type af menneskestemme også inden for klaverets store omfang, arrangøren skal bare kende dette omfang og når tonerne skal angives for korsangerne er de lette at finde og høre på klaveret.

Gavnligheden for mundharpister

Også instrumentalister, herunder mundharpister, kan have glæde af at kunne klaverspil i et vist omfang. Så skal man nok få lært noder og skalaer.
Der skelnes ofte mellem akkordinstrumenter, melodiinstrumenter og basinstrumenter. Klaveret giver den fordel, at her lærer man det hele:

1. At spille en melodi og improvisere over den.
2. At spille akkorder og sætte dem sammen, ledsage sang og melodiinstrumenter.
3. At lave en basgang som underlægning til det hele.

Melodi- og nodekendskab.

Melodi på klaveret foregår efter noder, det kan være gavnligt for mundharpister, især hvis man spiller kromatisk mundharpe. På klaveret får du dem lært, og du får en oversigt over tonesystemet, som kan være en stor hjælp. Også på diatonisk mundharpe kan det være godt at kende de skalaer, som hver enkelt harpe er baseret på og hvad man spiller i forskellige positioner.  Med klaverspil har du fået et overblik, der måske kan være en hjælp.

Akkordkendskab

Akkorder på klaveret er ikke noget med at springe over, hvor gærdet er lavest. Her må man lære, hvad en akkord består af og sætte den sammen efter den viden, når man ser akkordangivelsen. Måske lidt besværligt men på længere sigt en fordel, for så ved man hvad en akkord består af. Det kan også være en fordel, når man spiller et melodiinstrument, især hvis man skal improvisere over en akkordfølge, som man gør i jazz.
Så kan det jo også ske, at du ender med at spille akkordharmonikaen i et mundharpeband. Her er akkorderne angivet på bestemte åbninger med flere toner, men det kan være godt at kende, hvordan de sættes sammen.

Basspil

Dette er måske umiddelbart ikke så relevant for mundharpen. Dog, hvis du i et mundharpeband ender med at spille basmundharpen, så er det godt at du kender til at sætte en basgang sammen til en melodi og at kende f-nøglens nodesystem til de dybe toner.

Så må vi da heller ikke glemme, at hvis du vil lave noder på din computer, så gøres det ofte med et pianokeyboard tilsluttet. Her kommer man ikke uden om det gavnlige i at kende det.

Sidder du nu og tænker, at du vil lære at spille klaver i et vist omfang? De fleste oplysningsforbund har undervisning i det, se deres kataloger eller hjemmesider. Hvis du allerede har lært noder i forbindelse med dit mundharpespil, så er det fint, så kan du noderne for højrehåndens vedkommende på klaveret. Du skal så bare lære hvor de ligger på tangenterne.
Jeg har netop startet en pianoblog