Mundharmonikabands

Fra tid til anden dannes der mundharpebands. De dannes ofte af mundharpespillere, der har fundet sammen om deres fælles interesse.
Den almindeligste sammensætning er trioen, hvor melodien bæres af en helt almindelig mundharpe - det kan være en diatonisk eller kromatisk, det sidste er almindeligst. Resten af trioen er to specielle mundharper - akkordmundharpen og basharpen.

At starte et mundharpeband

Hvis du vil starte en mundharpetrio med et par andre mundharpevenner, så vil det være en indgang til den fornøjelse, som sammenspil med andre musikere altid er, men om du skal være akkordspilleren eller basspilleren, så vær beredt på, at den billige fornøjelse, som mundharpe ellers er, vil blive noget dyr. De to typer mundharper er nemlig dyrere end de ordinære. Selv den kromatiske, der overstiger de diatoniske i pris, er billigere.

De to specielle mundharper

De to mundharmonikatyper præsenteres i særskilte indlæg, men her skal kort siges, at akkordmundharpen er en mundharpe, hvor der kan spilles en hel akkord, en harmoni. Den har den plads i mundharpetrioen, der i andre bands for det meste tilkommer guitar og/eller piano, men også af og til banjo, ukulele, el-orgel mv.
Basharmonikaen er en større mundharpe med dybe toner, der som navnet siger ligger i baslejet, og den spiller bassen ved sammenspil. Med andre ord: den har den plads i mundharpebandet, som i andre bands tilkommer en kontrabas, el-bas, tuba mv.
Har du råd og lyst til det, så gør det. Jeg ville bare forberede dig, så du ikke besvimede ved at se priserne på disse særlige mundharper.

Repertoiret for et mundharpeband

Repertoiret for sådan et specielt band kan være meget varieret. Det er almindeligt med populærmelodier og folkesange, men der findes også klassisk musik omarrangeret for denne besætning. Her kan det ske, at man udvider det til en kvartet med en ekstra melodi-mundharpe, fordi dette repertoire ofte kræver tostemmighed.
Nogle harmonikabands har også lagt sig op ad jazzen, hvor den melodibærende mundharpe derfor også skal improvisere. Det kan være en givende musik at spille, ligesom den klassiske, men så skal du lære improvisation. Nu findes der også godt materiale om det efterhånden.
Som ved al anden sammenspil er reglerne her: hold takten og lyt til hinanden, overdøv ikke hinanden. Husk især, at melodien skal kunne genkendes.
Harmonikabands havde en gylden periode i den tidlige efterkrigstid. Nogle af de populæreste hed Harmonica Rascals og  Harmonicats. De sidste kan du høre på videoklippet hernede med en ragtmemelodi:

Den kromatiske mundharmonika

Den kromatiske mundharpe er en mundharpe, hvor man er i stand til at spille alle tonearterne på den ene mundharpe, med andre ord: den indeholder alle tonesystemets tolv toner. For at den ikke skal blive for stor, så har man en tap ude i højre side, som hæver tonerne en halv tone op. De findes i mange former, men her vil jeg behandle den typiske.

Typer og stemning

De kan fås med 12 eller 16 huller - Hohners Chrometta 12 er et eksempel på det første. Begge tal kan divideres med 4 og for hver fire huller er der også en oktav, se Tonesystemet. De fleste kromatiske mundharper er stemt i C, dvs., at når man spiller alle tonerne uden at trykke tappen ind, så har man alle stamtonerne, alle de toner, der svarer til de hvide tangenter på klaveret. De kan så også fås stemt i andre tonearter, f. eks. G, men den letteste er nok C-harpen, i hvert fald når man er begynder. At stemme den i andre tonearter kan have noget at gøre med, når man f. eks. skal spille harmonier på den. Uanset antallet af huller, så stemmer de to instrumenter på samme måde, den med 16 huller har en ekstra dyb oktav..

Prisen på kromatiske mundharper

Som sagt: den kan spille i alle tonearter, derfor behøver man i princippet kun en. Det opvejer det faktum, at den ikke er så billig som de andre, for når man har købt diatoniske mundharper i alle tonearter, så bliver det rundt regnet det samme som den ene kromatiske. Desuden kan den så spille de såkaldt skalafremmede toner, som man i nodeskrift gengiver med løse fortegn og opløsningstegn, der for en tid opløser de faste fortegn.

Dens anvendelse

Derfor er denne mundharpe også den foretrukne som jazz-mundharpe eller når der skal spilles klassisk musik for mundharpe. Men også bluesfolk har anvendt den med mellemrum, Chicago bluesmanden Little Walter benyttede den ofte både da han var i Muddy Waters' band og når han spillede i eget navn.
Den er også meget anvendt af Stevie Wonder, der må siges at være fabelagtig på den.
Dens lyd er karakteristisk ved at være mere orgelagtig, hvor dens diatoniske slægtninge mere kunne lyde som en lille harmonika.
De fleste musikforretninger, der handler med mundharper, fører den.
Her hører vi den belgiske jazzmusiker Toots Thieleman spille på den:

Musikteori - volapyk eller gavnlig viden?

Det er ikke kun nybegyndere, der stiller overskriftens spørgsmål, det kommer også fra nogen, der har været i gang i kortere eller længere tid.

Lidt erfaringer fra undervisning.

I min egen undervisning har jeg oplevet at få spørgsmål, der er relateret til musikteorien, det stilles på begynderhold især af nogen, der har spillet et andet instrument før. Både jeg selv og andre lærere svarer efter bedste evne, vi kender jo godt svarene. Det vanskelige kan være at forklare det, så begyndere kan fatte det, især begyndere, der ikke har spillet noget andet instrument før. Her er det at mange står af og fristes til at besvare overskriftens spørgsmål med: volapyk!

Kan vi ikke bare spille løs på mundharpen?

Holdningen er ofte, at man behøver da ikke al den tørre viden, kan man ikke bare spille?
Jeg vil svare ja til sidste sætning, og især i starten må det være sådan. Måske forstår du ikke i starten, hvorfor det hedder dur, hvorfor man bruger A-harpen til en blues i E-dur o. l., men tænk ikke for meget over det i den fase, bare godtag det og lær melodierne.
Sagt med et billede: når du finder vej ved hjælp af et kort, så tænker du ikke over, hvorfor vejene har fået det navn de har eller hvorfor husene er bygget der hvor de er. Du godtager at vejene går der hvor de er. Når du er blevet kendt i kvarteret, så kan du begynde at finde ud af dets historie, hvordan gaderne opstod, og hvad fremtiden for kvarteret er.
Sådan må det at finde vej til at spille tages i starten - for den sags skyld også ved mange nye skridt, når man er blevet øvet i at spille.

Musikteorien som gavnlig viden.

Den anden side af sagen er, at musikteori kan være nyttig viden - i mange tilfælde endda nødvendig viden. Vi kommer længst på et musikinstrument med en vis forståelse - den kommer ikke på en dag, men spil løs også før forståelsen er kommet. Mange stopper, fordi de stirrer sig blinde på, hvad de ikke forstår - mit bedste råd er: glem det! Hvad du ikke fatter i dag, fatter du måske i morgen, og du kan spille løs før det.
Lad mig nævne nogen eksempler på, hvor musikteorien er nyttig:
Improviserede soloer. Er du en af dem, der vil dyrke improviseret solospil, som det kendes fra de rytmiske genrer, så er det absolut nødvendigt at kende skalaerne, og hvilke akkorder de hører til for at vide, hvad der går i de forskellige akkordskift.Den kromatiske mundharmonika. Når man spiller på den, der det gavnligt at kunne forstå hele systemet med halvtone trin og afledte toner.
Det var bare eksempler - jeg håber, at de viser, at musikteori i hvert fald ikke er ubrugelig.

Et lille slutord: forvent ikke, at instrumentalundervisning giver dybdegående indføring i musikteori. Ellers ville der slet ikke blive tid til at lære at spille. Musikteori i den forbindelse vil ofte være det rent og skært nødvendige. Er du interesseret i dybtgående indføring, så meld dig hellere på et musikteorihold på aftenskolen ved siden af din nundharpeundervisning eller læs en større bog om musikteori.

Eller lær det fra denne her glimrende web-indføring: Musikipedia - Teori